 |
 |
Jeg har siden 15. oktober 1998 været ansat som konstruktør og fra 15. oktober 1999 tegnestuechef hos Union Engineering a/s i Fredericia.
UE har datterselskaber i Kina, Brasilien, USA, Singapore og Dubai og leverer CO2-anlæg til bl.a. bryggerier, fødevaresektoren og industrien.
Hos UE kan jeg kontaktes på e-mailadressen het@union.dk eller på direkte tlf. 76 20 78 85.
|
Ud over ledelse af tegnestuen arbejder jeg med CAD management og support af CAD brugerne på kontorerne i Danmark og Kina. Vi designer vore procesanlæg i AutoPLANT fra Bentley Systems. AutoPLANT er et plant design system, der kører ovenpå AutoCAD.
Hvis du er nuværende eller potentiel bruger af AutoPLANT, skulle du tage et kig på Bentley Plant SIG, som er en erfagruppe for danske brugere af Bentleys plant design løsninger. Jeg er formand for gruppen, så send mig en mail, hvis du vil vide mere.
|
Oprindeligt er jeg uddannet bygningsingeniør (konstruktions- og installationsteknisk linie) fra Ingeniørhøjskolen i Horsens, hvorfra jeg demitterede i sommeren 1990.
Jeg har dog aldrig som ingeniør arbejdet med bygninger. Inden jeg kom til Union Engineering arbejdede jeg i knap syv år for et rådgivende ingeniørfirma i offshore branchen.
Gennem hele min karriere har jeg arbejdet med tegninger og CAD-modeller samt CAD management.
Hvis du ønsker at vide mere om min professionelle baggrund, kan du se min profil på LinkedIn.
|
|
|